Vi bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside og konstant tilpasse den til dine behov. Vi bruger også cookies til at udvikle nye temaer og funktioner, som hjælper dig. Vi anbefaler, at du accepterer alle cookies på vores hjemmeside, da den ellers ikke vil fungere optimalt.

Accepter cookies og fortsæt Afvis cookies

Tips til nybyggeri

Leder du efter et nyt varmesystem? Du kan reducere dine varmeudgifter ved at installere et moderne, energieffektivt og økonomisk varmesystem. Miljøvenlig opvarmning af dit nybyggeri mindsker CO₂-udslippet og skåner miljøet.

Vedvarende energi er det bedste valg, når det drejer sig om opvarmning af nybyggeri. Men vidste du, at også nutidens energieffektive opvarmningssystemer baseret på fossile brændstoffer såsom naturgas reducerer varmeudgifterne og CO₂-udledningen med gennemsnitligt 30%. Det er dog ikke alle typer af varmeanlæg der er egnet til ethvert hjem.

Start planlægningsfasen i god tid

Når du planlægger dit nybyggeri, skal du så tidligt som muligt også beslutte dig for den rigtige type opvarmning. På denne måde kan du gennemføre nybyggeriet så det passer sammen med dit nye varmesystem.

Dit varmeanlægs ydelse

Dit nye varmeanlæg skal naturligvis yde tilstrækkelig varme til dit nybyggeri. Det samme gælder også for din varmtvandsforsyning: Varmt vand bør være tilgængelig fra enhver hane på ethvert tidspunkt i den ønskede mængde.

Sørg for, at dit nye varmeanlæg til enhver tid kan opgraderes. På denne måde vil dit varmeanlæg opfylde dine krav, også hvis dine behov stiger uventet.

Opvarmning handler ikke kun om ydelse, men også mængden af energi, der bruges i driften af systemet. Det kan derfor give økonomisk gevinst at investere i et effektivt system for at minimere dine udgifter til opvarmning i det lange løb.

Dine behov for opvarmning og varmtvandsproduktion

Antallet af personer i dit nye hjem og det areal, der skal opvarmes bestemmer mængden af varmen, du har brug for - og dermed ydelsen. Det er bedre at planlægge lidt mere end dine maksimale behov. Dette vil sikre, at alle kan nyde godt af varmt vand, når hvert medlem af familien beslutter sig for et varmt bad.

En tommelfingerregel gælder ved beregningen af dit energibehov:

Kilowatttime (kW) anvendes som faktureringsenhed for energi, der leveres til forbrugerne af elselskaberne:

kW varmeeffekt (antal m² x 50 W / m²: 1.000)

+ KW varmtvandsydelse (ca. 30% af den ovennævnte værdi)

= KW nominel varmeydelse

Ifølge denne formel er resultatet for et lavenergihus med et boligareal på 130 m² 8,5-9 kW nominel varmeydelse. Den nominelle varmeydelse er den maksimalt opnåelige effekt på et varmesystem i kontinuerlig drift.

Din Vaillant rådgiver kan fastsætte de præcise krav, der relaterer til din individuelle konstruktionsmetode, gulvplads, facadeisolering og sanitære forhold.

Varmtvandskomfort: Central eller decentral

Hvordan ønsker du at sikre forsyningen af varmt vand i dit nybyggeri? Du kan vælge mellem en beholder i eksempelvis bryggers/kælder eller en vandvarmer nær vandhanerne. En central varmtvandsforsyning via en tilstrækkelig stor varmtvandsbeholder er især praktisk. En pladsbesparende kombinationsenhed er ideel til lavere krav.

At vælge den rigtige energikilde til dit nybyggeri

Dybest set er det bedst helt at opfylde dine varmekrav med vedvarende energikilder som udnytter naturens gratis energi – f.eks. varmepumper eller solvarmesystemer. På denne måde vil du være forberedt på svindende ressourcer, stigende energipriser og de stigende krav til beskyttelse af klimaet.

Ikke desto mindre kan brug af gennemtestede og høj-effektive teknologier baseret på fossile brændstoffer også være fornuftigt. Dette afhænger helt af din situation og præferencer.

Du har også mulighed for at kombinere forskellige teknologier med hinanden, for eksempel ved at kombinere et kondenserende gasfyr med solfangere eller en hybrid varmepumpe.

Se mere om solvarme

Se mere om varmepumper

Placering af dit nye varmesystem

Vaillant kan levere den optimale varmeløsning til dit nybyggeri, uanset om du ønsker at placere dit varmesystem i kælderen, i bryggerset eller på loftet. Vi har bygget vores moderne varmesystemer, så de optager så lidt plads som muligt.

Kælderen er eksempelvis et idéelt sted at placere en varmepumpe med varmtvandsbeholder. Det samme gælder for kondenserende gasfyr og store varmtvandsbeholdere til flerfamiliehuse og kommercielle virksomheder.

Vaillants væghængte kondenserende gasfyr er så pladsbesparende og tidløse i design, at de passer ind i stort set ethvert nybyggeri. Gasfyrene kan fås i alle ydelsesstørrelser og kan tilpasses ethvert behov.

Den foretrukne varmeløsning

Jo større varmefladen er, jo lavere temperatur skal det nye varmeanlæg producere og jo mere effektivt fungerer det. Ud fra et energimæssigt synspunkt, er gulvvarme derfor ideel til opvarmning i nybyggeri. Gulvvarme sparer plads, og kan give dig den nødvendige varme ved lave temperaturer. Gulvvarme anbefales til nybyggeri og giver bedst udnyttelse af energien med varmepumper og/eller solvarmesystemer.

Finansiering og tilskud

Investeringen i et nyt varmeanlæg kan reduceres betydeligt med ordentlig planlægning og rådgivning. Du behøver ikke at betale alt på én gang. Sørg for at det nye varmeanlæg kan opgraderes på et senere tidspunkt, for eksempel med et solvarmeanlæg.

Det er muligt, at du kan få tilskud til installation af et nyt varmesystem – f.eks. via et lokalt energiselskab.

Læs mere om tilskud

Det rigtige varmesystem

Der findes ingen standardløsning, når du søger efter det rigtige varmesystem til dit nybyggeri. Men at finde det system, der passer til dine behov er ikke så svært. Tal med en Certificeret Vaillant Forhandler. Han kan hjælpe dig med at planlægge dit nye varmeanlæg og give dig en god pris.

Find en Certificeret Vaillant Forhandler.

Dette interesserer måske også

Hvordan virker de enkelte teknologier

Tilgængelige energikilder

Tips til modernisering