Må jeg hælde frostvæske på?
Må jeg hælde frostvæske på mit varmeanlæg, så det ikke fryser i tilfælde af frostvejr? F.eks. mit sommerhus?
Hvis dit Vaillant varmeanlæg er installeret korrekt, er det allerede forsynet med frostbeskyttelse. Denne er virksom så længe kedlen er tilsluttet el-nettet og ikke er slukket på hovedafbryderen.
Vi fraråder at tilsætte frostvæske til anlægget, da der kan ske forandringer på pakninger og membraner samt opstå støjproblemer i rørene ved centralvarmedrift.
Vaillant påtager sig intet ansvar for skader, som opstår heraf (f.eks. utætheder på anlægget) – med mindre vi skriftligt har anbefalet et specielt tilsætningsmiddel til dit anlæg.