Vaillant Logo

Hvilken er den bedste varmekilde til dit hus?

Der er mange varmekilder at vælge imellem, når det kommer til opvarmning af dit hus. Men hvilken er den bedste varmeløsning? I takt med stigende priser bliver spørgsmålet stadig vigtigere, eftersom opvarmning og varmt vand står for absolut størsteparten af energiomkostningerne. Heldigvis går rentable og klimasmarte valg ofte hånd i hånd.
Vaillant installatør forklarer en varmepumpe til en gruppe mennesker

Hvilken varmekilde skal jeg vælge til mit hus?

Dit valg af varmekilde afhænger af, hvor du bor, hvordan din grund ser ud, og hvordan dit hus er bygget. Fjernvarme er almindeligt i bymiljøer, mens fyring med træ eller piller kan være et alternativ på landet. Men for langt de fleste er forskellige typer varmepumper, som anvender naturens egen energi, det bedste valg.

Forbruget af varme og varmt vand kan være meget forskelligt fra husholdning til husholdning, så regn gerne på, hvilken helhedsløsning der passer bedst til netop dit hus.

Her er en oversigt over forskellige varmekilder:

En tryg måde at spare energi på er at anskaffe sig en varmepumpe (som gerne må drives med solceller, se nedenfor). Varmepumper er en investering, som leverer op til 90 procent af husets energibehov, samtidig med at du mindsker aftrykket på miljøet. Der findes forskellige typer varmepumper:

Jordvarmepumper
Uanset om du vælger at få jordvarme med jordslanger eller med en boring, kan du se frem til et super-effektivt varmeanlæg med store energibesparelser. Et jordvarmeanlæg udnytter energien i jorden optimalt og kan producere omkring 3-4 gange så meget energi, som det forbruger.

Luft til vand varmepumper
Henter energi fra udendørsluften og overfører til et vandbaseret system. En enklere og billigere løsning, men med lavere energieffektivitet end jordvarmepumper.

Luft til luft varmepumper
Henter også energi fra udendørsluften men overfører til indendørsluften. Anvendes som supplement til direkte el. En billig løsning, men som altså ikke dækker hele varmebehovet. Kan anvendes som klimaanlæg om sommeren.

Boligventilationsvarmpepumper
Udnytter energien i luften fra husets ventilation, et omkostningseffektivt alternativ, hvis du allerede har mekanisk ventilation. Kræver en supplerende varmekilde.

Fordele ved varmepumper
• Lavere driftsomkostninger sammenlignet med de øvrige alternativer
• Lang levetid
• Klimasmart alternativ
• Kan kombineres med solenergi

Ulemper ved varmepumper
• Dyr startinvestering
• Kræver service af uddannet personale

Udforsk mere her