Find
Find din Vaillant-partner

Fodformet og flippet? Sådan behøver miljøvenlige valg ikke være

Familien Bullinger i Hvidovre har bygget et hus, der skal sætte så lille aftryk på klimaet som muligt – både hvad angår materialernes holdbarhed, nedbrydelighed og drift. Det er derfor ingen tilfældighed, at valget af en grøn varmeløsning er faldet på en varmepumpe fra Vaillant.

Vil du også gerne bo mere bæredygtigt? Så er du ikke alene. Næsten 8 ud af 10 danske vil gerne leve mere grønt, viser en rundspørge fra 2021, som Realdania og Bolius står bag. Men mange bliver trætte alene ved tanken om valget af materialer, der skal være holdbare, nedbrydelige og produceret tæt på.

Se vores video om Kernehuset her

Ikke desto mindre var det, hvad Jette og Simon Bullinger besluttede sig for at realisere, da for fire år siden boede i en lejlighed i Nordvest med deres to drenge: Med opførelsen af deres bæredygtige drømmehus vil de vise, at man både kan bygge og bo grønt uden at gå på kompromis med æstetik, indeklima og komfort.

”Mange har en forestilling om at det at bo miljøskånsomt er lidt fodformet, men vi har bevist, at man godt kan bygge og bo med omtanke for miljøet uden at gå på kompromis. Man kunne godt bygge endnu mere miljørigtigt, men så ender man med et lerklinet halmhus, som de færreste nok kan se sig selv i,” siger Simon

Resultatet er blevet et 2-etagers hus på 190 m2 i boligareal (242m2 i etageareal), der ligger cirka 200 meter fra Hvidovre Havn. Og vel at bemærke et hus, der udleder halvt så meget CO2, som de kommende krav forventes at blive til enfamilie-huse.

Varmepumpe kan være grønnere end fjernvarme

”Man kan godt blive lidt træt i junglen af bæredygtige valg. Men det behøver ikke være så flippet og langhåret. Selvom der er mange ting at tage stilling til, når man bygger nyt eller renoverer, så er det vigtigt at spørge sig selv, hvordan man kan gøre en forskel i forhold til miljøet. Varmekilden er jo superessentiel, fordi det er noget, der forsætter i lang tid,” siger Jette.

Vejen til det færdige hus har været fyldt med mange overvejelser og bevidste beslutninger. Derfor er valget af en Vaillant varmeløsning heller ikke tilfældigt.

Gasfyr eller varmepumpe som varmekilde? Gas var dyrere, og selvom fjernvarme faktisk bliver en mulighed på Hvidovre Strandvej i 2028, så vinder løsningen med en varmepumpe over alternativerne både på den grønne og økonomiske bane.

”Der er virkelig stor forskel på, hvad fjernvarmeanlæggene brænder af. Nogle bruger solvarme og træflis, mens andre desværre varmer op med en sort metode. Vi har også regnet på, at det heller ikke vil give mening at skifte til fjernvarme rent økonomisk, hvis de nuværende priser gælder, når vi får den mulighed, ” siger Simon.

På sigt skal de have installeret solceller på taget og være selvforsynende, og allerede nu er deres forbrug ved at opvarme hus og vand minimalt. Huset er nemlig så godt isoleret, at de har kunnet vælge en mindre varmepumpe, der, ligesom andre varmepumpeløsninger, giver energien op til fem gange igen.

Miljøvenligt kølemiddel til nordisk klima

Deres krav til varmepumpen var, at den var produceret til det nordiske klima og ikke skulle transporteres til Danmark fra fx Asien. Derudover spillede kølemidlet også en væsentlig rolle i det samlede miljøregnskab.

”Ingen kølemidler er fuldt nedbrydelige, men når vi sammenlignede med andre, var Vaillants kølemiddel det mindst skadelige. Bæredygtighed handler jo både om at vælge langtidsholdbare løsninger og at vælge materialer, der skåner naturen mest muligt, når de ikke længere er i brug”, siger Jette.

Hun tilføjer, at det har været en fordel for det samlede æstetiske udtryk, at de har kunnet tænke varmepumpens udvendige del ind fra projektets start ved diskret at placere den bag et skur. Den indvendige del gemmer sig bag en låge i stueetagen.

I et større perspektiv

Både Jette og Simone vil anbefale andre, der går med tanker om at bygge og bo miljøvenligt, at ringe rundt til de fagfolk, der ved noget specifikt om de forskellige områder.

”Jeg tror, at mange vælger det samme som deres nabo, fordi de tror, at naboen har taget stilling. Men måske har naboen tænkt det samme, og så har ingen i sidste ende taget stilling. Vi er jo slet ikke eksperter inden for fx varmepumper, men vi har spurgt dem, der ved en masse på området,” siger Jette.

Hun understreger, at en varmepumpe er en stor investering, men at det gælder om at tænke langsigtet:

”Hvis der er noget, denne proces har lært mig, så er det, at det ikke kun er produktet her og nu, men også den lange levetid, der har betydning for klimaet. Det er godt at hæve sig op i helikopteren og spørge – hvad betyder mit valg i et større perspektiv?”

Mere stille end forventet

Inden familien Bullinger i sommeren 2023 kunne flytte ind i deres drømmehus, havde de indstillet sig på, at deres valg af varmekilde ville betyde en smule støj, men det har været lidt af en aha-oplevelse, hvor lydsvag den i virkeligheden er.

”Jeg stod på et tidspunkt ved siden af varmepumpen og ventede på, hvornår blæseren egentlig gik i gang. Og så mærker jeg, at den er i gang, men at jeg faktisk ikke kan høre den. Det har været lidt af en aha-oplevelse, at der er så stor forskel på oplevet støj og så den målte støj, vi har kunnet læse os frem til,” siger Simon.

Lyden på varmepumper varierer nemlig en hel del fra producent til producent, og Vaillant har netop særligt fokus på, at lyden er så svag som muligt. Læs mere om lyden (eller mangel på sammen).

Fakta

FamilieSimon 46 år, Jette 39 år, Vitus 10 år, Elton 7 år.
Hjem2-plans hus på 190 m2 i boligareal (242m2 i etageareal), opført i 2023
LøsningUdedelen: luft til vand varmepumpen aroTHERM plus VWL 75/6 230V (altså en 7kW) Indedelen: uniTOWER VIH Q 190/6E
Besparelse på den årlige varmeudgift (varmepumpe sammenlignet med nuværende fjernvarmepriser)2.315 kr.

ALLE DELE I ENERGIGUIDEN

DEL 1: Gennemgå dit energiforbrug

Tema: Gennemgå din adfærd og tag aktive valg for at spare energi i dit hjem

Sådan kan du enkelt spare energi i hverdagen

Vil du spare energi derhjemme og nemt gøre en indsats for både dit budget og klimaet? Her er en række tips, som gør dig mere energismart i hverdagen.

Her er hjemmets største energityve

Vil du spare energi i hjemmet uden at give afkald på komforten? En god start er at have styr på, hvilke funktioner og apparater der sluger mest energi.

Gem nu Resultater øjeblikkeligt

Spar energi i køkkenet: Her er de vigtigste tips

Køkkenet er hjemmets hjerte. Et rum, som bliver brugt, kræver energi. Men hvordan kan vi spare energi på en enkel måde? Her er en række tips, som kan gøre en forskel for dig.

DEL 2: Hvordan opvarmer du dit hus?

Tema: Vejledning om forskellige varmeløsninger og fordelene ved varmepumper.

Den bedste opvarmning til dit hus

Hvordan varmer jeg bedst mit hus op? I takt med stigende priser bliver spørgsmålet stadig vigtigere eftersom opvarmning og varmt vand står for absolut størsteparten af energiomkostningerne. Heldigvis går rentable og klimasmarte valg ofte hånd i hånd.

Så meget kan du spare med en varmepumpe

Er du bekymret over elpriserne? Bare rolig. Du kan gøre meget for at reducere dine omkostninger. Følg vores energitips og undersøg, hvilken varmekilde der er mest effektiv til netop dit hus.

De ti oftest stillede spørgsmål om varmepumper

Christian Petersen, Produktchef Varmepumper, Vaillant Norden, besvarer forbrugernes spørgsmål.

Del 3: På ”Vaillant-vej” i Silkeborg har størstedelen af nabolaget skiftet til varmepumpe

Tema: Kunder fortæller: Sådan sparede vi energi

Familien Ernshof – Klima

Klima spillede en vigtig rolle, da familien Ernshof skiftede til varmepumper.

Familien Iversen – Økonomi

”Vores bekymring var, at det måske var lidt dyrt at få, men efter at have set nogle beregninger, var vi ikke i tvivl."

Familien Worup – Lyd og udseende

"Den er bare en del af vores hus og ejendom." Lyden er kun "en mild susen."

Familien Lorenzen – kvalitet og driftsikkerhed i det nordiske klima

Kvalitet var alfa og omega for familien Lorenzen, da de søgte et grønt alternativ som erstatning for et gammelt oliefyr.

Så blev Kassebølle Friskole både grønnere og skønnere

Som led i Kassebølle Friskoles grønne profil er det gamle oliefyr blevet udskiftet med fem varmepumper fra Vaillant.

Fodformet og flippet? Sådan behøver miljøvenlige valg ikke være

Familien Bullinger i Hvidovre har bygget et hus, der skal sætte så lille aftryk på klimaet som muligt – både hvad angår materialernes holdbarhed, nedbrydelighed og drift. Det er derfor ingen tilfældighed, at valget af en grøn varmeløsning er faldet på en varmepumpe fra Vaillant.

Trustpilot