Find
Kontakt

Betingelser for brug af Vaillant appen: vepSCAN

Appen vepSCAN stilles gratis til rådighed for Vaillant Excellence Partnere (VEP) af Vaillant A/S, Drejergangen 3A, 2690 Karlslunde på baggrund af følgende betingelser for brug:

1. vepSCAN appen må udelukkende anvendes af Vaillant Excellence Partnere (VEP). En Vaillant Excellence Partner (i det følgende kaldet "Partner") må ikke overdrage vepSCAN appen eller sine brugeroplysninger til tredjemand. Enhver uberettiget brug af vepSCAN, vil medføre konsekvenser for Partnerens adgang til appen, jf. nærmere pkt. 7.

2. Anvendelsen af vepSCAN appen forudsætter en mobil internetforbindelse. Denne internetadgang stilles ikke til rådighed af Vaillant. Udgifter til internetadgangen samt udgifter til dataoverførsel i forbindelse med transmission af stregkoder/serienumre skal Partneren selv dække gennem sit mobile dataforbrug.

3. Partneren må udelukkende anvende vepSCAN appen til at hente stregkoder/serienumre på Vaillant-enheder, som Partneren selv har købt og installeret. Hver stregkode må kun scannes og sendes til Vaillant én gang. I tilfælde af overtrædelse forbeholder Vaillant sig retten til at tage både civil- og strafferetlige skridt.

4. VEP-point kan først ses på Partnerens VEP-konto, når de er verificeret og registreret hos Vaillant.

Hvis der konstateres serienummerdubletter eller andre afvigelser foretager Vaillant i hvert enkelt tilfælde en grundig undersøgelse.

5. Partneren skal kontrollere rigtigheden af de registrerede / krediterede point, der fremgår af vedkommendes konto, inden for en frist på 6 uger, og eventuelle indsigelser skal ske skriftligt inden for denne frist. Når fristen er udløbet, kan der ikke gøres indsigelser mod rigtigheden/fuldstændigheden af de registrerede / krediterede point.

6. Partneren er forpligtet til at slette vepSCAN appen komplet i forbindelse med udskiftning af sin mobilenhed. Det samme gælder for mobilenheder tilhørende Partnerens tidligere medarbejdere samt i tilfælde, hvor Partneren forlader VEP-programmet.

7. Hvis Partneren i forbindelse med anvendelsen af vepSCANP appen overtræder disse betingelser for brug, bortfalder vedkommendes ret til at anvende vepSCAN appen. Desuden forbeholder Vaillant sig retten til at ekskludere Partneren fra VEP-programmet og til at kræve skadeserstatning.

8. Partneren gøres desuden opmærksom på, at Vaillant ikke yder teknisk support til de mobilenheder, som Partneren anvender til vepSCAN appen. I tilfælde af problemer skal Partneren kontakte den pågældende producent.

9. Vaillant er til enhver tid berettiget til at nedlægge vepSCAN appen som tjeneste.

10. Sideløbende med disse betingelser for brug finder de generelle licensbetingelser for overdragelse af Vaillant-freeware samt betingelserne for deltagelse i VEP-programmet anvendelse i deres til enhver tid foreliggende form.

I tilfælde af uoverensstemmelse mellem de generelle licensbetingelser for overdragelse af Vaillant-freeware, betingelserne for deltagelse i VEP-programmet og de foreliggende betingelser for brug, har de foreliggende betingelser for brug forrang.

© Vaillant A/S, Danmark

Alle rettigheder forbeholdes

Version: februar 2020

Trustpilot